Nu præsenterer CUPRA næste generation af Born, der bygger videre på modellens succes med opdateret design, en forbedret kabine og flere nye teknologier.
Da CUPRA Born blev lanceret i 2021, var den mærkets første fuldelektriske model og blev hurtigt en populær model i Europa – også i Danmark, hvor den har været blandt de mest solgte CUPRA-modeller.
Med en rækkevidde på op til 600 km, en effekt på op til 240 kW (326 hk) og funktioner som one-pedal driving, Vehicle-to-Load (V2L) og digital nøgle via smartphone tager modellen næste skridt i udviklingen af CUPRAs første elbil. Samtidig introduceres den nye Born VZ, som bliver den mest kraftfulde version i modelprogrammet.
Den nye CUPRA Born er designet og udviklet i Barcelona og produceres i Zwickau i Tyskland. Produktionen begynder i andet kvartal 2026, mens lanceringen på markedet forventes i sommeren 2026.
Opdateret design og ny farve
Eksteriøret er videreudviklet i tråd med CUPRAs nyeste designsprog med en karakteristisk “shark nose”-front, nye kofangere og trekantede Matrix LED-forlygter. Bagenden er redesignet med et tredimensionelt baglygtesystem og et oplyst CUPRA-logo.
Programmet udvides samtidig med den nye farve Timanfaya Grey, som føjer en ny mørk nuance til farvepaletten. Modellen kan desuden leveres med nye fælgdesigns i 19” og 20”, herunder Firestorm-fælgen med kobberfinish.
Kabinen er opgraderet med nye dørpaneler, et redesignet rat med fysiske betjeningsknapper og et større digitalt cockpit på 10,25”. Infotainmentsystemet består af en 12,9” touchskærm med Android-baseret styresystem og augmented reality head-up display.
Tre drivlinjer og fokus på køredynamik
Den nye CUPRA Born fås med tre motor- og batterikombinationer:
- VZ: 240 kW (326 hk) / 79 kWh
Rækkevidde: ca. 600 km
Opladning: 11 kW AC (8 t 30 min) / 185 kW DC (26-30 min)
- ENDURANCE: 170 kW (231 hk)
Rækkevidde: ca. 600 km
Opladning: 11 kW AC (8 t 30 min) / 185 kW DC (26-30 min)
- BORN PLUS: 140 kW (190 hk) / 58 kWh
Rækkevidde: ca. 450 km
Opladning: 11 kW AC (6 t 30 min) / DC-opladning: afventer.
CUPRA Born VZ – topversionen
Topversionen CUPRA Born VZ er den mest kraftfulde udgave i modelprogrammet. Den elektriske motor leverer 240 kW (326 hk) og 545 Nm moment, hvilket giver en acceleration fra 0 til 100 km/t på 5,6 sekunder og en topfart på 200 km/t. Rækkevidden er op til omkring 600 km.
VZ-versionen er udviklet med fokus på en mere engagerende køreoplevelse og er blandt andet udstyret med CUPBucket-sæder, paddles til justering af regenerativ bremsning samt launch control. Undervognen er afstemt med fokus på præcis styring og stabilitet, og en særlig lydsignatur i kabinen understøtter bilens dynamiske karakter.
Tekniske data for den nye CUPRA Born:
|
PLATFORM:
|
MEB
|
|
DRIVLINJE:
|
BAGHJULSTRÆK
|
|
LÆNGDE:
|
4,336 MM (+12MM)
|
|
BREDDE:
|
1,809 MM
|
|
HØJDE:
|
1,540 MM
|
|
AKSELAFSTAND:
|
2,766 MM
|
|
BAGAGERUMVOLUMEN:
|
385L
|